Lidt af hvert.

torsdag den 20. juni 2013

Homophobia is gay!

Som jeg har lovet, kommer der nu et indlæg om homoseksualitet.

Jeg er selv biseksuel, og jeg har altid vidst det. Jeg er ikke forvirret, jeg er bare til drenge og piger. Jeg falder ikke for kønnet, men personligheden.
Min bedste veninde er min ekskæreste, og vi har oplevet en del tilråb, folk der svinede os til og at holde det hemmeligt.

Vores forældre vidste intet, de skulle ikke vide det. Vi var bange for deres reaktioner. De kom fra en anden tid, og ville måske ikke acceptere os? - Jeg gik rundt med en stor sten i hjertet.

Men sidste år, fortalte jeg min mor det. 'Jeg er biseksuel.' Hun vidste det godt, og ser stadig på mig, som den jeg er. - Hvilket jeg frygtede, at hun ikke ville.

Byrden er væk, jeg kan nu leve som jeg vil, uden at have nogen hemmeligheder for min mor. Det er fantastisk. Jeg har en kæreste, som jeg elsker højt. Vi har været sammen i lidt over 7 måneder, og min mor elsker ham. 'Han er en god dreng' - Som hun siger.

De fleste kunne ikke forstå, hvorfor jeg holdte min seksualitet hemmeligt for min mor, men det er klart at heteroseksuelle mennesker ikke forstår det. Altså....
At være heteroseksuel er det 'normale', det de fleste er. Det kan altså været et stort chok, for ens mor eller far, at få at vide, at deres barn ikke er som andre. Man tænder på sit eget køn. Det er ikke engang sikkert, at de får børnebørn.

Jeg synes ærlig talt, at det er noget pis!-  Man burde ikke skulle føle, at man skal holde den man er, hemmeligt for sine forældre, fordi de kan blive skuffet over hvem man er.


Men tro mig, at holde 'ens sande jeg' hemmeligt, er ikke det eneste.
Hvis folk ved, at man er bøsse, lebbe eller bi - Så kan de godt finde på at råbe efter en. Hvis folk så min bedste veninde (ekskæreste) og jeg holde i hånd, råbte de efter os. De gjorde nar.
Nogen sagde endda, at vi ikke var kærester, men bare ville have opmærksomhed.

Hvorfor er det helt præcist at det skal være sådan? Bare fordi man er anerledes burde man ikke få tilsvininger, eller føle at man skal holde det (ens sande jeg) hemmeligt?

Min bøsseven viste mig en film, der hedder 'Prayers for Bobby' som handler om Bobby, der finder ud af, at han er homoseksuel. I starten er han bange, og vil have hjælp til at blive 'normal', men så møder han en fyr, han kommer sammen med ham, og finder ud af, at acceptere sig selv for den han er. Men Bobbys mor acceptere ham ikke. Hun vælger at sige, at han ikke er hendes søn længere. Bobby er så ked af det, at han en dag vælger at begå selvmord, fordi hans familie ikke acceptere ham for den han er.
Der går det op for Bobbys mor, at hun måske havde handlet forkert..

Det er en rørende film, og jeg ville, at ønske homofober ville se den film, og at de ville fjerne deres had til homoseksuelle mennesker.

I den meget omtalte serie 'Queer as folk' lever hovedrollerne under sådanne forhold hver dag. En af hovedrollerne bliver smadret i hovedet med et baseballbat, fordi han er homoseksuel. - Det er et såkaldt 'hate crime' - noget som homoseksuelle og biseksuelle den dag i dag også oplever.

Hvorfor skal de udsættes for det?! De er mennesker ligesom os andre.
Der er ikke noget galt med os, der tænder på samme køn. Vi fejler ikke noget! 
Vi er mennesker ligesom 'ham den søde' ved siden af, eller 'den smukke pige' fra din klasse. Vi er mennesker ligesom DIG.

'Vi lever i 2013, og det burde ikke være sådan, at man skal hades, bare fordi man tænder på samme køn'.... 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar